OPERATIV STERILISATION AF MÆND
Hvis du bliver forhindret i at komme, er det meget vigtigt for vores planlægning, at du ringer og meddeler dette så hurtigt som muligt. Der kan meldes afbud per sms på telefonnummer 27 60 94 29.
Sterilisation af mænd foregår ved at man klipper sædlederen over så sædcellerne ikke kan passere fra stenene op til urinrøret. Den sædvæske som kommer ud af penis ved orgasmen indeholder derfor ingen sædceller og graviditet kan ikke opstå.
Før du lader dig operere skal du gøre dig klart at "vejen tilbage" er yderst besværlig og dyr og det er ikke sikkert at det kan lade sig gøre.
Før operationen:
Barber eller klip hårene af pungen om morgenen på operationsdagen. Det er vigtigt at du sørger for at spise morgenmad på operationsdagen.
Du kan betale for indgrebet på 2 måder, enten skal du have pengene med kontant på operationsdagen, ellers kan du betale med Mobilepay (30 55 16 84) på dagen.
Operationen:
Foregår i lokalbedøvelse, så du er vågen, mens du bliver opereret. Det gør ikke ondt, men du kan mærke at der bliver arbejdet "dernede".
Først bedøves sædstrengene nede i pungen og i lysken, efter ca. ½ time sprittes pungen af og afdækkes med et sterilt stykke. Herefter nulres den ene sædleder frem under huden. Huden åbnes og sædlederen trækkes frem, underbindes og klippes over. Dette gentages på den anden side. Kun i enkelte tilfælde er det nødvendigt at sy huden, da såret er så lille.
Efter operationen:
Bedøvelsen holder 2-4 timer efter indgrebet og kommer der herefter smerter kan du tage 2 Panodiler eller lign. Du kan med fordel køle området ned med evt. frosne ærter ca. 1 gang i timen, 10 min. af gangen, til at forebygge hævelse.
Du må gerne køre bil hjem efter indgrebet, men det anbefales dog at arrangere sig med en chauffør eller tage en taxa. Hjemkørsel på cykel, knallert eller motorcykel frarådes.
Du bør holde dig i ro resten af dagen og afholde dig fra spiritus, som forøger risikoen for blødning.
Hvis huden er syet, er det med sting som forsvinder af sig selv om 3-5 uger. Hvis der kommer lidt materie (sårvæske) fra sårene, skal du bare vaske med vand og sæbe. Hvis pungen hæver voldsomt op det første døgn efter operationen eller bliver sårene røde og ømme i løbet af det første døgn, bør du kontakte mig.
Når der ikke længere er ømhed kan du genoptage dit sexliv. Husk at der forsat skal benyttes prævention og at du først kan gå ud fra at du er steril når en sædprøve har vist det.
3 måneder efter operationen skal du have foretaget en sædprøve. Dette foregår via Fertilitetsklinikken på Herlev Hospital, se udleverede information.
Du får skriftligt svar fra os når vi har modtaget svaret.
Komplikationer:
Som ved alle typer operationer kan der de første døgn komme blødning eller blodansamling og betændelse. Ved den benyttede metode er dette sjældent. Ligeledes er det sjældent at der de første måneder efter operationen opstår en øm knude ved overskæringsstedet, som følge af en reaktion på at sædceller slipper ud. Dette kan give grund til en ekstra operation, hvor knuden fjernes. Mere hyppigt er det, at man periodevis flere år efter operationen får ubehag og ømhed i bitestiklerne. Det er ligeledes meget almindeligt at bitestiklerne de første år vokser og føles større og mere uregelmæssige end før operationen. Som regel er disse gener ikke så alvorlige, at de giver anledning til særlig behandling.
Ud over dette har mandlig sterilisation fået skyld for at give øget tilbøjelighed til en række sygdomme. Bland andet forskellige former for kræft. Store undersøgelser har vist at dette ikke har noget på sig.
På operationsdagen kan operationslægen kontaktes på: Telefonnummer 30 55 16 84.
Din sundhedsfaglige kontaktperson er Asger Lind Poulsen.
NB! Ikke fra hemmeligt nummer. Hvis du ikke får fat i lægen, bør du tage på skadestuen.