OPERATION I LOKALBEDØVELSE
Før operationen
HVIS De har pacemaker, er i behandling med blodfortyndende medicin (fx Magnyl eller Marevan) eller midler mod depression, skal dette oplyses i god tid før operationen. Undlad at smøre creme på huden. Eventuelt hår fjernes dagen før med en barbermaskine i et område omkring operationsstedet. Bad om morgenen på operationsdag anbefales.
Operationen
Huden desinficeres med klorhexidinsprit, jod eller lignende. Lokalbedøvelsen sprøjtes ind under huden med en tynd nål, det svier og spænder ca. 1 minut. Man kan ved operationen ofte mærke berøring, men ikke smerte. Såret lukkes oftest med en tråd, der opløses af sig selv.
Efter operationen
Mod smerter: Lokalbedøvelsen holder i 2-6 timer. Med mindre andet er aftalt, kan der mod smerte tages almindelige håndkøbs-præparater (Paracetamol eller evt. Ibuprofen).
Forbinding: Forbindingen fjernes efter 1-3 dage (med mindre andet er aftalt). Ved behov kan såret derefter dækkes med Micropore (købes på apoteket).
Restriktioner: Med mindre andet er aftalt, er der ingen restriktioner i, hvad man må, det må bare ikke smerte fra såret ved en given aktivitet. Badning i svømmehal og havvand, indtil trådene er opløst frarådes dog.
Komplikationer
I sjældne tilfælde kommer der blodansamling, som oftest forsvinder af sig selv efter nogle dage til uger. I yderst sjældne tilfælde kommer der infektion. I meget sjældne tilfælde bliver ar grimme eller fortykkede. I yderst sjældne tilfælde udvikles en overfølsomheds reaktion mod lokalbedøvelse, dette kræver hurtig behandling eller eventuel indlæggelse på hospital.
Forebyggelse af komplikationer: Rygning og alkohol bør undgås før og efter operation. Læs mere her.
Søg læge: Ved større blødning, blodansamling eller tegn på infektion (rødme, varme, hævelse, temperatur over 38,5) kontaktes klinikken, vagtlæge eller skadestue.
Der henvises i øvrigt til specifikt udleverede vejledninger. Her er operatørens mobilnummer angivet.